ACDN
Fremtidens drivhuse
Næringstoffer
Minimumsloven dækker også over andre vækstfaktorer, såsom varme og lys.
Anna Tügel Søholt
Naturens næringsstoffer, også kaldet næringssalte, er lige så vigtige for planter, som mad er for mennesker. Uden mad, ville vi hverken kunne vokse eller leve. På samme måde kan planter heller ikke vokse uden næringsstoffer. Det er derfor, man tit ser landmanden gå og sprøjte møg og kunstgødning ud, da de indeholder næringsstoffer. Man skal dog være opmærksom på ikke at overgøde planterne, da det kan forurene, og planter, ligesom mennesker, ikke har brug for at få en dobbelt portion, hvis man kun skal bruge en enkelt portion. Grunden til, at vi tilføjer planterne næringsstoffer, er at vi gerne vil skabe de bedste forhold der giver et højt udbytte og en god kvalitet.
Essentielle næringsstoffer Nogle af de grundstoffer, som planterne består af, er essentielle plantenæringsstof også kaldet makronæringsstoffer. Det vil sige, at de ikke kan undværes eller erstattes, hvis planten skal kunne trives. Normalt regnes 16 grundstoffer for at være essentielle. Når vi snakker om næringsstoffer i naturen, er det hovedsageligt stofferne Fosfor(P), Nitrogen(N) og Kalium(K), vi taler om. Tilførelsen af næringsstoffer øger ikke væksten, hvis der er for stor ubalance mellem de forskellige næringsstoffer (Se minimumsloven). Eksempelvis er det vigtigt, at der bl.a. er en stor nok kalium- og svovlforsyningen til at opnå en optimal udnyttelse af mængden af kvælstof. I Danmark har vi love, der begrænser mængden af nitrogen, der må spredes ud. Dette er fordi en overmængde af nitrogen i naturen vil ophobe sig i vandløb, søer og grundvandet. Dette vil, i søer og vandløb gøre, at algerne for en meget eksplosiv vækst og lede til iltfattig søer og vandløb hvor der ikke kan leve bl.a. fisk. Minimumsloven Den tyske kemiker Justus von Liebig formulerede i 1855 en teori vedrørende plantevækst. Teorien, bedre kendt som minimumsloven siger: „Et høstudbyttets størrelse er begrænset af den vækstfaktor, der er til stede i relativt mindst mængde”. Oversat betyder det, at et høst udbytte ikke forbedres ved at tilføje fx. en masse Fosfor, men undlade at tilføje andre næringsstoffer. Det næringsstof der er mindst af bestemmer udbyttet.
Makronæringsstoffer: Der er omtrent syv ud af de seksten essentielle næringsstoffer der betegnes som makronæringsstoffer. Makronæringsstofferne er nitrogen, kalium, calcium, fosfor, natrium, svovl og magnesium. Alle disse stoffer bruges i store mængder af planter til forskellige formål så som celleopbygning, fotosyntese ect. Definitionen på et makronæringsstof er: Et stof hvor der fjernes/optages mere end 1 kg pr. hektar om året.
Mikronæringsstoffer Mikronæringsstoffer er, modsat makronæringsstoffer, ikke nær så brugte af planterne, men dog stadig essentielle for celleopbygning, fotosyntese osv. Mikronæringsstofferne er jern, mangan, kobber, bor, molybdæn og zink. Definitionen på et mikronæringsstof er: Et stof hvor der fjernes/optages mindre end 1 kg pr. hektar om året.
Næringssaltenes tilgængelighed Næringsstoffernes tilgængelighed kan påvirkes af jordens reaktionstal (Rt), også kaldet surhedsgrad. Nogle af næringsstofferne er mest tilgængelige, når jorden har et højt reaktionstal, mens andre er mest tilgængelige, når jorden har et lavt reaktionstal. Afhængigt af jordbundstypen opnås der generelt den optimale tilgængelighed ved et reaktions-tal mellem 6-7. Hvis jorden er for sur, kalker man jorden. På den måde kan man tilpasse jordens reaktionstal til at skabe de bedste forhold for vores plante.
Vandingsystem
"Vandingssystemet er testet og har vist sig at være fuldt funktionelt"
Clara Kirchhoff-Jensen
Vandingssystemet kan fungere fordi, låget til vandet hele tiden er i jorden. Når planten så får brug for vand, suger planten vand op af jorden, når jorden mangler vand og ikke er ”mættet” mere, tager den langsom vand fra dunken. Dunken bliver hele tiden fyldt op hvis den mangler vand da den med en slange er sat i en regnvandsopsamler. Så hvis det regner har planten i drivhuser vand. Da planten også har brug for gødning, kan man opløse noget ved at putte det i regnvandsopsamleren. Vores tipi er lavet med et lille stykke (ca 3cm) til jorden, da planterne så kan få noget kold luft som blander sig med varmen i drivhuset, uden at det bliver for meget kulde eller varme. Hvis vi ikke gav mulighed for kold luft ville de få det for varmt og ikke kunne overleve. Hvis vi gav dem mere kold luft ville de heller ikke kunne klare det. Vi har derfor snakket om den bedste måde at give dem den rigtige temperatur. Vi sørger for at planterne får gødning og næringsstoffer, ved at komme det ned i deres vand. Tomatplantens vand er regnvand da, der ikke er for meget kalk i det, som i postevand fra vandhanen, og regnvand er også mere næringsrigt og med flere mineraler, da det ikke først skal i gennem en masse processer på rensningsanlæg, hvor det sorteres fra. Det er også det vand tomatplanter naturligt vil få. Derfor syntes vi det er bedre for dem. I Danmark kommer der ca 700mm nedbør om året, og derfor vil man kun nogle gange selv skulle fylde vand i vandbeholderen. Så hvis man ser i forhold til andre lande er Danmark et oplagt sted at opsætte tipien.